Nærvær (2016) - (Danish language)
Nærvær (2016) - (Danish language)

Nærvær (2016) - (Danish language)

Regular price 150,00 kr
Tax included.

NÆRVÆR er Chris Minh Dokys vilde livshistorie – blandet med en musikalsk opdagelsesrejse, der har lært ham, hvordan man ved at sætte sig selv på spil, turde give slip og lave flere fejl kan blive bedre til være til stede i nuet og opnå større nærvær i alle aspekter af livet.

Jagten på nærvær har drevet den internationalt kendte og anerkendte jazz- musiker Chris Minh Doky verden rundt. Fra en flerkulturel opvækst på Nørrebro, over en tilværelse først i New York uden en krone på lommen, siden i jazzens superliga – til i dag, hvor han har sluttet fred med sig selv og sine skyggesider.

Chris Minh Doky fortæller om sex, drugs og jazz, og de mange spændende møder, musikertilværelsen har ført med sig – fra Miles Davis og Bill Clinton til Niels Henning Ørsted Pedersen og Sanne Salomonsen. Om en familie, der ikke har været som de flestes. Om at finde inspiration i alle sanser og ønske at give den inspiration videre. Om at miste sig selv i sin søgen og finde sig selv igen – og ikke mindst om, hvordan svaret på det store spørgsmål Hvordan skaber man nærvær i sit liv? hele tiden har ligget mellem hans hænder: i musikken. Undervejs beskriver han indgående sit forhold til netop musikken og fortæller om den metode, han har udviklet til ægte musikalsk sammenspil.